Gasbaseret slukningsanlæg ADT Fire & Security leverer to typer gasbaseret slukningsanlæg baseret på hhv. CO2 og Inergen
Inergen Slukningsgassen INERGEN® 52.40.08 er en blanding af 3 naturligt forekommende gasser: 52% nitrogen, 40% argon og 8% kuldioxid.
I tilfælde af brand udløses gassen i det forseglede rum hvor den fortrænger luftens iltindhold fra 21% vol til 15% vol eller derunder, hvorved ilden slukkes.
Luftens CO2 -indhold øges fra ca. 0,03% vol til ca. 3,2 % vol, hvorved åndedrætsfunktionen stimuleres, så man kan ånde i rummet og alligevel få tilstrækkelig iltforsyning til hjernen.
Inergen er derfor sikkert at anvende i områder, hvor der opholder sig personer.
CO2 Slukningsgassen CO2 fungerer ved iltfortrængning i rummet, på samme måde som Inergen. Den væstenlige forskel, er dog at CO2 er giftig i større mængder, og mennesker bliver kvalt i et rum hvor der er udløst CO2.
CO2 må derfor ikke anvendes, hvor det opholder sig personer. CO2 anvendes typis til slukning i lukkede bearbejdningsmaskiner og lignende.